HGF Odendo Auktion

Kampe HGF

Aktuelle kampe Skavehallen

Stillinger HGF

Kontakt

Klubhuset

Trænere & Træningstider

Kontingent og tilmelding

JHF-Kreds 3

HGF på Facebook

Formandens klumme
 

 



Hogagermarked.dk 4.& 5. august 2018
 





 
 
  Dato   Formandens Klumme    
        
  13. sep
2018
  Det er vist ved at være rigtig længe siden der er kommet et ord fra formanden.

Vi har overstået et godt og velfungerende marked, hvor vi må sige, at vi havde vejret med os. Det er dejligt at have så mange glade kræmmere, gæster og frivillige hjælpere. Der skal lyde en kæmpe tak til alle, som har ydet en uvurderlig indsats. Uden jer intet marked og så ville Hogager GF ikke kunne fungere som vi gør i dag.

Vi er klar til den nye sæson og vi har alle trænere og holdledere på plads, der kan dog stadig tilrettes lidt der hvor der evt. kommer til at mangler hjælp. Vi synes selv vi har samlet et rigtig godt team i Hogager GF og er også glade for den flok, der er samlet i håndbold ØST. Vi har i år følgende hold som kan følges.
U5-mix, u6-mix, u7mix, u8mix
U10 drenge B
U10 pige C 
U12 drenge C
U12 pige C&B
U14 drenge 2. div&A
U14 Pige A&B
U16 Pige B 
U18 drenge 2 hold i kval til 2. div
U18 Pige 2. div &A&B
Serie 3 Herrer 
Serie 1 Herrer
3. div Herrer
Serie 3 Damer 
Serie 1 Damer

Vi er meget stolte af de mange hold og meget glade for vort samarbejde med HMH i u14-u18 rækkerne. Der er ikke mange klubber i Danmark der kan stille hele 5 u18 hold. En stor tak skal lyde til ØST-udvalget som har gjort dette muligt.
 
Der vil i år være fortsat fokus på, at vi fra sidelinjen behandler dommere med den respekt de fortjener. Vi skal alle huske på, at uden dommerne havde vi ikke mulighed for at have en turnering. Husk også at lade specielt vore børnehold og deres trænere spille spillet. Det vigtigste er ikke at vinde, men at have glæde ved at spille en håndboldkamp.

Vi har stadig brug for flere ildsjæle til at hjælpe i klubben. Når vi er mange er det nemmere at få klubben til at fungere. Har du lyst til at påtage dig en enkelt opgave, eller deltage i udvalg eller bestyrelse, tager vi imod med kyshånd. Det er bare at kontakte mig, både med hjælp og nye ideer og tiltag. Jeg glæder mig til at se jer alle i hallen, støttende op om vore hold i både HGF og ØST

Vi har allerede nu besluttet at gentage den succes vi havde både ved Vejle påskecup og for u10-u12 i Brørup. Der vil også i løbet af sæsonen være en bustur hvor vi tager ud og hepper på vores hold.

Venlig hilsen 
Peder

 
  8. August 2017    Hvor er jeg stolt

Det er en helt igennem fantastisk følelse at gå rundt på Hogager Marked. Selv under disse næsten umulige vejrforhold er det lykkedes markedsudvalget at gennemføre endnu et marked med stor succes. Det er fantastisk at se alle de frivillige, som vil Hogager GF, og som yder en kæmpe indsats. Det varmer ind i det gule hjerte. Det er ikke bare under selve markedet, at der bliver arbejdet, men også hele optakten og logistikken bag er et kæmpe arbejde. Der skal fra klubben lyde et kæmpe tak til markedsudvalget og alle de frivillige, som har gjort en uvurderlig indsats. Uden jer intet marked, og det er markedet, der gør, at vi har økonomi til at drive den klub, vi gerne vil have.
 
Sæsonen skal til at starte op, og vi er startet med lidt nye tiltag. Vi vil i år forsøge at ”tilrette” vores attitude mod dommere og spillere. I skal ikke blive forskrækkede, hvis vi fra ”ordensmagten” kommer rundt og beder om en bedre tone over for dommerne. Jeg har selv været slem og vil forsøge at gå forrest i bestræbelserne på en pænere opførsel. Vi vil gerne have fairness tilknyttet Hogager GF. Det vil sige, at vi meget gerne ser en masse i hallen, som kun er positive og hepper på egne spillere. Vi lader dommere, trænere og spillere passe spillet, så går det som regel bedst.
Vi er meget stolte af kvaliteten af vores trænere, og meget taknemmelige for den indsats, de gør for klubben. Vi håber i år at kunne tilbyde dem endnu mere end normalt, og vil derfor have et inhouse trænerkursus i løbet af efteråret.

Vi glæder os også meget til det nye Håndbold Øst tiltag, hvor vi i samarbejde med HMH vil give de andre klubber i området kamp til stregen. Ikke kun sportsligt, men også med tilbud til de unge U16/18-spillere uanset niveau. Der er plads til alle, og alle skal have en god og fair behandling. Nye spillere vil kunne føle en forskel, om de spiller i Øst, eller i en klub, hvor der kun tænkes på et førstehold. Tag godt imod holdene og følg også med, når der spilles kamp i andre haller og på udebane.
 
Vi vil i år forsøge at lave længere stævner, så vi har folk i hallen for mere end et par kampe. Det bliver et puslespil at få til at gå op med klubsamarbejdet, men det skal kunne fungere. Det vil kræve, at trænerne tidligt melder ud, om de har nogle kendte arrangementer, som kommer i vejen for planlægningen.

Og så til sidst en reminder for en gammel kending: Husk der er håndboldskole i uge 42 søndag til tirsdag.

Venlige håndboldhilsner
Peder Bjerregaard
Formand Hogager GF


 
 
  5. April
2017
  Så har den nye bestyrelse haft første møde og har konstitueret sig på følgende måde.

Formand: Peder Bjerregaard
Næstformand: Svend Hornstrup
Sekretær: Svend Hornstrup
Kasserer: Anitta Mailund
Medlem: Michelle Madsen
Medlem: Lars Kaastrup
Medlem: Christian Laustsen
Medlem: Birgit Skytte

Sæsonen er slut, og vi har haft fra mit synspunkt et rigtig godt år. Vi har fået taget mod de nye omgivelser, og hen ad vejen fået tilrettet de ting som var nødvendige.

Påskecuppen står for døren, og vi har afgang mod Aarhus (Trandbjerg Skole) torsdag den 13/4 sidst på eftermiddagen. Børnene skal have madpakke med til den første aften. Spilleplan er udkommet, og den kan findes via linket i venstre side. Vi glæder os rigtig meget til, at komme afsted med alle jer skønne spillere, trænere og forældre. Jeg er ved at lave en HGF spilleplan med spillesteder og tider på indledende kampe. Den kommer her på siden og på Facebook i løbet af ugen.

Trænerene til næste sæson begynder at falde på plads, og vi vil offentliggøre dem og træningstider snarest. Derudover arbejder HMH/HGF U16/U18 udvalget på højtryk for, at få de sidste detaljer angående det 3 årige forsøgssamarbejde stablet på benene.

Sommertræningsplanlægningen er i fuld gang, Så meld til mig, hvis I gerne vil træne. Tiderne der er bestilt, vises under dette indlæg. Det er endnu ikke besluttet, hvornår vi starter træningen.

Venlig Hilsen
Peder
 
          
       
 
    Hovedsponsor for Håndbold Øst U14, U16 og U18
HyperLink
Erhvervsklubben
Ansøgningsfrist til næste møde:
16. dec 2018
Ansøgning til Erhvervsklub - klik her
 
Husk ved ansøgning at medsende begrundelse og en pris på det ansøgte. Det gør det nemmere for udvalget at tage stilling til ansøgningerne.

Husk at alle er velkomne til at søge og komme med konstruktive forslag til erhvervsklubben.

Erhvervsklubbens medlemmer

HyperLink

Alle sponsorer
 
HyperLink